Måske har du allerede kendskab til SEO – søgemaskineoptimering – og hvis ikke, så får du en kort introduktion her. SEO handler grundlæggende om at booste din blog eller hjemmeside, så den bliver synlig online, og der kommer en øget trafik og et større salg. Det er ikke nok, at du skriver fantastiske blogindlæg, hvis ingen opdager, at de findes, fordi din blog drukner i søgeresultaterne.
Brug relevante søgeord
Det handler om at få synliggjort din blog, og det kan gøres på flere måder. For det første kan du skrive blogindlæg, som indeholder relevante søgeord. Hver gang en bruger indtaster søgeord i Google, så udvælger Google de mest relevante blogs og hjemmesider, som indeholder disse søgeord. Google har desuden ændret sine kriterier for tekstlængde, så det belønner sig at skrive en unik tekst over 1.000 ord, hvor det tidligere gjaldt om at skrive unikke tekster med en længde på mellem 300-600 ord.
Positiv omtale og henvisninger er vigtige
Når Google vurderer din blog, så bliver der ikke kun kigget på søgeord på din hjemmeside. Google vurderer også, hvor populær din blog er andre steder (off-page). Det betyder, at hvis du kan få andre til at omtale din blog positivt, anbefale den og henvise til den med links, så er det med til at give din blog en høj autoritet, og dermed er der større sandsynlighed for, at den får en topplacering i Googles søgeresultatliste.
Hyr en SEO-ekspert
Hvis du ikke selv har forstand på SEO, så kan du med fordel hyre en professionel SEO-ekspert eller SEO-bureau til at løse opgaven. Pengene er godt givet ud, fordi du hurtigt vil kunne se en forskel, når din blog går fra at stå langt nede på søgeresultatlisten til at få en god placering på en af de første sider i søgeresultatlisten.