Content på bloggen

Gode tips til at skrive online tekster

Dit blogindlæg skal have en rammende overskrift, som giver læseren lyst til at bliv hængende på din blog og læse blogindlægget. Find en overskrift, der så rammende som muligt fortæller din læser, hvad han eller hun kan forvente, inden vedkommende klikker på linket.

Dit engagement er medrivende

Dine blogindlæg skal være medrivende for læseren. Det er derfor vigtigt, at dit engagement og din passion for det emne, du skriver om, skinner igennem teksten. Din personlige begejstring vil helt sikkert smitte af og få læseren til at investere tid i at læse dit blogindlæg.

Forestil dig en ideallæser

Du kan også med fordel forestille dig, at du har en ”ideallæser”, der fx er som en god veninde, som du skriver til. Hvis du forsøger at ramme alle, så rammer du ingen, og det kan også være begrænsende at skulle sidde og tænke over, hvad ”de andre” vil tænke, når du skriver et blogindlæg.

Del ud af din ekspertviden

Har du ekspertviden inden for et bestemt område som fx Maiken Ingvordsen link text, der kalder sig selv for digital ninja, så er det oplagt at lave en blog, hvor du deler ud af din viden og erfaringer. Vær ikke bange for at virke nørdet. Der sidder helt sikkert læsere derude, som rigtig gerne vil vide noget om netop det emne, du er ekspert i, men de har måske ikke tid til at sætte sig lige så grundigt ind i emnet som dig. Men de kan læse dine blogindlæg og dermed få vigtig og relevant viden om et emne.

Begræns brugen af fagudtryk og indforståethed

Når du selv ved meget om et emne, så kan du nemt komme til at bruge mange fagudtryk eller skrive på en måde, som er indforstået, og dermed risikerer du at hægte nogle læsere af, som egentlig gerne vil vide noget om emnet. Derfor bør du begrænse brugen af fagudtryk og ikke tage for givet, at dine læsere har den samme indsigt i emnet, som du selv har.

Skriv tydeligt og brug gerne humor

Anvend et tydeligt og klart sprog, når du skriver blogindlæg. Lange og knudrede sætninger egner sig ikke til blogindlæg, men hører hjemme i skønlitteraturen. Gode blogindlæg er karakteriseret ved et præcist og rammende sprog i korte sætninger, og du må gerne bruge humor og være personlig, så dine blogindlæg får et unikt præg.

SEO og links

Hvis du gerne vil have din blog højt op i Googles søgeresultater, så er det vigtigt at tænke SEO og links ind i dine tekster. SEO – eller søgemaskineoptimering – er, når du placerer bestemte søgeord i din tekst, som Google nemt kan finde frem til og dermed bliver sin hjemmeside synlig online. En anden god måde at øge trafikken på din hjemmeside på er med links. Især backlinks, som er links, der henviser til din hjemmeside, er nyttige. Vil du gerne have dine læsere til at tilmelde sig dit nyhedsbrev eller købe dit produkt, så kan du med fordel afslutte din blogindlæg med et call-to-action for at få læseren til at handle.